Textarkivet

Kung Magnus Erikssons stadga gjord i Skänninge

Magnus Eriksson föddes 1316 och avled 1374. Under åren 1319-1364 var han kung av Sverige och under åren 1319-1343 kung av Norge. År 1332-1360 var han kung av Skåne. Magnus var den den siste kungen av Folkungaätten och blev med sina 45 år på tronen den kung som regerat längst.

Under Magnus Erikssons regeringstid utfärdades ett antal olika stadgar av vilka många kom att ingå i den omkring år 1350 utarbetade lagen som går under namnet Magnus Erikssons landslag.


Konung Magni Stadga giord i Skenninge/ åhr MCCCXXXV. (1335) Andersmesse tijdh.

1. Stadfästes aller Sweriges Allmoge widh Fridh å stgh och allom sinom. 2. Alla the som med fulla Wapn rijda uthan Konungz loff/ skola rymma Rijket. Men the som fullt Mans weet hafwa/ måge fult Wapn hafwa sig til Wärn. 3. Förbiudes alla med Storflocka i Landet resa och det öda. 4. Huru starke Biskopar/ Riddare och Swena skole komma til Konung sin. 5. Tawärnare Ordning införd i Kon B. LandzL. Där uthi alla wåldgästning förbiudes. 6. Ingen tage af androm medh wåldzwärk Huus/ Jord/ etc. 7. Med Lagh skal man sitt återkräfia och ey wåldzwärk. 8. Hwar Målsägande rätt ifrån sigh giwer. 9. Ingen drage in til sig swijkkliga något af Konungz ingeldom. 10. Tager någon uthan lof eller Lego Häst eller Skiut annars Mans. 11. Förmäler ännu om en allmänn Fridh i Landet och biuder stränga näpst öfwer etc.

Wij Magnus mädh Gudz Nadhum Konunger Swerikis/ Skane oc Norigis hawu sannilichæ oc ofsannilichæ forstandit/ at i warum Barndom wæghrtu wpp margæhandæ Sidhwæniur/ flere hardhæ oc oganglichæ æn ganglichæ oc godhæ/ mz somlichum Allmoghæ oss till myklæ dröwilse/ oc spawum Mannum til marghæhandæ thungeæ. Nu sidhæn  wj til Aarum komom/ hawn wi bidhit/ raadhit/ oc hardhæ ræfst hööt mz warum ordhom/ at aater skulde wændæs af thylikum kranckum sidhwænnium. Faa æru the thæt giordho annattyggiæ for waræ böön skuld/ raadh eller hoozli. For then skyld koomom wi amoot warum godhum oc witrum Raadhgiwm til Skiæninge ætir wars herræ byrdh M. Aarum CCC Arum XXXV Aarum hoos Sanctæ Andrese wæghænde mz them/ huro godh sidhwæniæ ok Rætten matte stadwæs ok stadfæstes/ krankæ Sidhwæniæ ok orætter nidherlæggiæs/ ok onyyten göræs/ mz liowo eller ok ledho/ æptir thy sum Gudh gawe oss ok warum Radhgiwin macht til rædhændes/ at wi barum eigh eller wærdhelikæ Konungr nampn wart.

1. Fyrst samtyktum wi ok staddum/ at allder Swerikes Allmoghe skal hawa fridh aa sik ok allu sino thylikæn sum bæzter war i waræ Forældræ daghum.

2. Annæt at alli the sum mz fullum Wappnum iwær Land ridhær/ ofanghno waro lowe ok god williæ/ skulu rymæ Rikit/ sum ok hawer fyri dymum wærit. The mæn som i manættum æru mugho full Wappn hawa sik til wærn/ æn the williæ böthen biudhæ ok brwt sin bætræ til thæs ok the wtfæster æru ok borgadhæ/ sætt/ bundue ok osæmio aflaghdhe: æn eigh lengær.

3. Forbindhum ok hardelichæ wnder warn winskapp/ godh gerningæ ok kærleeh mz nokrom stoorflockum iwer Landh rijdeæ. Jættum ok stadlichæ oss thylikæ storflockæ waar Land ödhæ/ med ware macht minne skulæ göræ/ æn the sik eigh sielfwe styræ williæ.

4. Biscuper rijdhe loflichæ iwer Land til war medh XXX. Hæstum/ Riddaræ ok Swenæ af hwart Raadh rijdhen iwer Land til war/ eller ok annar stadh æptir ærendhum sinom mz XII. Hæstum war therræ/ at mæstu/ Swenæ Riddæræ widherlickæ uten wart Raadh rijdhen mz Wi Hæstum; minne mæn firi sik medh twem hæstum.

5. Samtyktum ok thæt ok staddum/ at Tawærnæ skulu skipæ aa allmanne wæghum. Rættæræ i storbyum ther eigh gitæ Tawærne wærit wægfarænde mannum at sælliæ matt ok hæstæ fodher/ huus lanæ them sum bedhæs mz godh williæ/ stuw/ sömpneherbærghe/ staallæ rwm i wtbusum/ tho swa at fænædher eghendens eigh wtskinnes/ gijlt nött sælis firi tolf öræ/ gamalt faar firi fiuræ örtugher/ mark Flæsk eller Smör thre pænningeæ Swenskæ/ faang höö tiva penningæ Swenskæ; Ööll/ Brödh ok hästæfodher/ æptir thy fum thæt giällder a rættum Torgdagh i Kiöpstadh næstæ. Sælliæ eigh bönder eller huus lanæ sum fyr ær saght/ böthen thre mark/ enæ Konungæ/ adhræ hærædhi/ tridhia wægfarænne mannum. Eigh aghu ok bönder samu Mannum i samu færdh matt at sællia/ uten til ens malls ok eennæ maatfodher/ eigh ok til nokræ næstningh eller bortförsl/ uten bonder wile eigh oc flerum samæn æn swa som skippat ær/ oc fyr ær saght/. Hwaar sum nokot taker af Præste eller Bondæ/ eller giæster theræ huus/ a moot therræ williæ oc thessum warum Stadhwæ/ oc wærder thet pröwæt til hans mz fullum skiælum/ tha aghum wi oc skulum hanum Lijf af latæ takæ mz Swerd höghum sum laghum/ the at thæt ware eigh/ utan eett höns wærdt; Wæll mughu oc skulu thylichæ Mæn faanges af Lagmannum oc minnæ Domærum/ æn eigh Lijf mista/ fyr æn thæt hawer wærit firi oss siælwm oc warum dome. Wærdher oc nokor af egande oc wærsændæ i thy samæ dræpin han thylicht gör/ liggi ogillder sum firi Swærdhe Konungr. Hwat sum eigh beredhes/ fyr æn Giæster af gardhe rijdher thæt ær röwæt oc eigh köpt/ æn Bonden aakiære oc stande samæ Rætt fyr ær saght. Nu wændis Manne sak til hwariæhandæ brut thæt hælzst æru/ taks man/ bastæz/ binds eller pinæs oforwnnen eigh bar ok aatakin/ eigh i handum takit ok uten Konungr budh/ miste oc Liwit firi then thet giordhe æn eigh fullpröwæs sakin oc takis eigh XL. marker/ sum fordhum/ thy at hwar man agher Fridh a sino Godze oc pænningum hawæ oc særllichæ aa sielf sins lichamæ och Liwe.

6. Samthyktum oc/ staddum at hwar sum taker medh waldzwerkum af them i handum hawær/ huus/ Jord/ Watn eller Vatnwerk/ eller mz nokræhandæ aatgiærdh onytt gör firi hanum/ oc wil sik egbnæ eller ok lösæ pæninghæ/ giælde ater skadhen ok aa XL. marker til thræ skiptes/ ok hawe firi giort sinom egholutt ther i/ æn han war nokor/ oc aghe then i handum hawer/ utan thæt see giort æptir laghæ tiltalum/ swarum/ oc laghæ doormum/ thy at thæn sum Lagh forsmar/ ægher af Laghum wæra forsmader.

7. Medh Laghum oc Lagha Doomom skal man sijtt kræffia/ aater fa ok sik eghnæ/ æn eigh mz rane oc waldzwerkum.

8. Hwaar sum oc giwær Malseghændæ rætt fra sik/ hawe firigiort sinom rætt widh brwtlichæ ok then sum malseghændæ rætt thijgger/ banum swaris hwarte medh Laghum eller pænningum oc böte Konunge XL marker at hans ensak.

9. Hwaar sum oc nokot drægher in til sik medh swikum af Konunglichum Ingiældum/ ær fuller Konungr thurwer/ hwar æptir thy sum thæt ær wært til. Ok hwilikin mz thyliku wærdher oppenbarædher med fullum skiælum ok Laghlikæ tilwnnen/ standhe Tiufz Rætt.

10. Taker nokor uten lof eller lego hæst eller Skyth anars Mandz aaker/ rijder/ eller gör nokræhandæ aawerknædh mz gripe them. Komber eghænde eptir oc faar alt samæn/ hænggi wpp han at odömdo sum thæn fullæ thiuf forwnnen ær/ badhe medh doom oc Laghum/ och lygge ogyllder badhe firi Kirkiu oc Konunge.

11. Kiærlleek oc godh gerninghæ willium gernæ tee allum them waræ buderdhane fridhi wæra/ therra nyuthæ. Ok bryten eigh warn Stadwæ/ forty at wi willium endelichæ at war Stadhue thænne ok annar asf oss ok waro Raadhe samthykter/ halldes oc ware buderdanæ fridh hawen. Wudris oc eigh at Konunglich Ræfst hærdir sik krankum gerningum oc sidhwænjum til blyugdh oc genganghosum daghlikæ wppwæghræ oc ökkiæs meer nu æn fyr i Förælldræ daghum. Nu for Gudz skyldh/ Rættins framgang oc fridhsins ökilse/ bidium wi fyrnæmpder Magnus Kononger/ idher waræ kiæræ Biscupæ/ alt wart Raadh/ allæ godhæ Kiærkchæ oc bLeekmæn sum rætwijo williæ elskæ oc gömæ/ at ir wilin walldzgerninger ok the them göræ/ firi oss oppenbaræ oc kunnughæ oss. Oc at styrkchiæ iwer them at rættæ hwar i sinom stadh/ æptir thy sum hanum möghelicht ær. Særllichæ bidhium wi oc biudhum thæn allmoghæ sum walldzgerninger iwerganghæ/ at the kunnughen oc oppenabarin oss oc warum rætwisum sum giort ær uten allæn ræddughæ; Sannilichæ uten twifl wi willjum/ aghum oc skulum rættæ æptir thy sum fyr ær saght. Til stadfæstilse sætium wi wart Insigle for thæssæ Skript/ oc waru kæro Raadhgiwæ/ sum aghu oc williæ badhe medh raadh oc gerningum oss at styrkkiæ/ thæt at halldæ ee aa hwem thæt gangher.


Se även:

 

Bjärköa Rätten. Vår äldsta stadslag.

Gotlandslagen

Kung Magnus Ladulås Stadga 1280

Kung Magnus Ladulås Stadga 1285

Kung Magnus Erikssons Gårdsrätt 1319

Kung Magnus Erikssons stadga gjord i Skara

Kung Magnus Erikssons stadga gjord i Skänninge

Konung Magnus Stadga, Uppsala MCCCXLIV

Konung Magnus Stadga, Telgie MCCCXLV

Drottning Margaretas Gårdsrätt

 

 

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut /  Ändra )

Google-foto

Du kommenterar med ditt Google-konto. Logga ut /  Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut /  Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut /  Ändra )

Ansluter till %s