Textarkivet

Kung Magnus Ladulås Stadga 1285

Magnus Ladulås (egentligen Magnus Birgersson) föddes omkring 1240 och var kung av Sverige från 1275 till 1290. Han var son till Birger Jarl och Ingeborg Eriksdotter.

Magnus Ladulås regeringstid har karakteriserats som ”tiden för privilegiesamhällets definitiva etablering”. Magnus utlovade redan vid sin kröning 1276 ett generellt befrielsebrev till kyrkan från alla statliga pålagor och detta löfte infriades vid drottning Helvigs kröning i Söderköping 29 juli 1281. Vid ett herremöte på Alsnö utfärdades motsvarande privilegiebrev, Alsnö stadga, för det världsliga frälset. Detta skedde sannolikt 27 september 1280, en dryg månad efter att det sista stora upproret under 1200-talet slagits ner och dess ledare halshuggits i Stockholm 20 augusti. Syftet med reformerna var att slutgiltigt avskaffa det gamla systemet där kungamakten var baserad på – och begränsad av – Uppsala öd, kungens hird och ledungen. Det nya var ett förvaltningssystem som byggde på fasta skatter, borgar med vidhängande slottslän och frälsets militära tjänstgöringsplikt. (Wikipedia)

Magnus Ladulås uppförde Alnsö hus på Adelsö i Mälaren. Byggnaden var av tegel och två eller tre våningar hög, Här skrevs Magnus Ladulås stadga.

Magnus Ladulås avled den 18 december år 1290 på Visingsö.


Konung Magni Ladulåås Stadga 1285

1. Om Frijgästningz aflysning och Tawernes tilskipan i Rijket. 2. En Giästgifware tilskipas i hwar by/ som skal sällia wägfarande Manne theras tarfwer. 3. Giästgifware wil ey sättia wägfarandom sina tarfwer/ böte 3 Marck. 4. Häradzhöfdinge skal skipa Rättare i sina Härader/ eller böte 3 Marck. Rättares plicht 6 Marck som anten sielf icke wil sällia Wägfarandom Manne eller rätta til androm. Nekar Rättaren wägfarandom Man/ och then som til rättat war/ huru tå hållas skal. 5. Ingen må sina Warur för högt säuia/ uthan som the gälla allmänt i Landet. 6. Tager Man något medh wåld/ fängslas then och böte 40 Marcker. 7. När i Häradt upbiudes at taga Rådmän/ böte then 3 Marck som budet försitter. Then oskiäliga upskiär bud kafla böte 3 Marck. Tagz Man och är oskyldig/ böte then budkafla upskar 12 Marck. 8. Komer brotzlig Man undan lägges dag at swara/ eller böte innom månadzdag 40 mark och förwijses Rijket. 9. Gifwer sig någon brotzlig annat nampn/ slipper der medh och annan tagz för honom/ wärie sigh medh tolf Mannom. 10. Får Man ey födo mz Lön eller Penningar/ tage tå så mycket han må sig hielpa medh/ och böter effter allmänt kiöp. 11. Undan all giästning tages Konungz- Biskopz- Riddares och Swennes Gårdar. 12. Then som hugger eller dräper någon i sielf sins huus/ ware biltog och hans egendom skiptes i 3 Lotter. Samma straff ware med them som Qwinno wåldföra eller dräpa och sarga å Kirkiu/ Kirkiogården/ Ting eller förlijkt sak 13. Alla Konungzmäns/ Hertugars/ Ärche Biskopars/ Swenars/ Biskopars Landboer/ ware frij och frälste för all Konungzlig tunga. Samalunda alla the Konung tiena med häst och Wapn. 14. Ingen som löön hafwer ålägge Bönder nyan skatt/ icke håller Ländzman gingård. 15. Ingen tage skiutz af Bonde uthan Konungz loff/ widh stort straff. 16. Upräknas alla the som närworo tå thenne Stadga giordes.

Magnus Sweæ Kononger ok Götæ/ medh Goz Radum/ ændir allum þem Mannum ær þættæ Bref se ok höræ/ Gudz kwædiu ok sinæ Nad.

1. Wir kyænnums þess widþer/ at af þet wald Gudh hawer hof i skipæt/ hörer hof þet at buræ oc stadwæ/ ær Guz wari bedþær oc þerræ mannæ þarwir sum Rikit byggiæ. En hær hawir wærit i wart Riki en usidþer længi/ at allir þer Mæn om Rikit faræ/ aldrigh æru þer swa rikir/ at þer williæ eigh giftæ fatökræ Mannæ hus/ oc allæn sin cost hawæ utæn Pænningæ oc nötæ þet up enæ litlæ stund/ ær hin fatökæer/ hawir længe arwuþæt fore. Oc mæþ þy at af slikum usid/ kombær baþi offt mykil lifsins waþi oc swa siælinnær; þa hawom wir þet swa skippæt med sniælræ Mannæ radþi/ badi Biskupæ/ oc swa annaræ ærlika Mannæ/ at allær Wægfarændæ Mæn skulu sialwir sær kost radþæ/ oc ingin skal ther skullughær waræ til þem nokot at giwæ.

2. Oc ther til at thettæ matti hældær haldæs/ þa wilium wir/ at en Maþer skipis til i hwarium By/ then sælliæ skal Wægfarændæ Mannum þet þer widþer turwu/ æller oc til annaræ Mannæ rættæ/ þerræ þer þem far þet þer widher turwu foræ þerræ Pænningæ.

3. Æn Wægfarandær Man wærþer rættær til Mans/ oc wil þen eigh/ ær han ær rætter til/ hanum sæliæ þærwir sinær/ böthe III Marker/ en Konongæ/ oc en Wægfarande Mannæ/ þem eigh sik sinær þarwir; æn þridiæ skiptis i twa lötæ/ takæ XVI.  Orthogher Hærædi/ oc i VII Ortoghær Rættærin.

4. Hwar Hæradzhöfdinge skipi Rættaræ i sinu Hærædi/ eller böte Konungen III Marker. Wilia eigh Bönder wider takæ/ böte hwar VIII. Ortogher. Rætti eigh meræ a en Bonde æn twa hæstæ/ oc sæli hadþe Hö och Korn/ oc allir sinær þærwir/ for sinæ Penningæ. Æn þa Rættærin wil hwarti wægfarandæ Mannum af sinu sæliæ/ oc eigh til annars rættæ/ medh þy/ at han ær waldhugr i æn annar/ þa böte ok swa myklu meræ foræ brut sin/ randæ Manni. Æn þa æn þer trættæ sin i millum Rættarin/ wæghfarander Man/ oc þen sum til ær rættær/ oc sighær hwar annæn eigh hawæ rætt gört adrum/ þa sætium wir þemallæ til Fiærdhuns Næmd af Hærædinu til wærn/ med þem skiælum/ at wæghfarandæ Man lysti foræ grannum eller for skiælikum Mannum af Hærædinu/ þa han bort for/ at han sek eigh sinæ þarwit at kiöpæ i slikum By/ for sinæ Pänningæ.

5. Æn þet ær oc swa stundum/ at mæn willia offdyrt sitt Godz sælia wæghfarande Mannum/ oc þy willium wir at wæghfarande Manni sælis sinær þarwir/ swa sum almænnelik köp ær i Landenu. Oc þa æn nokor ær þen/ ær þet wil hemulikæ takæ til sin at kiöpæ þet in/ ær han hawir eigh sialwir/ oc han matti wægfarande Manni utsæliæ/ þa sæli han sum dyræst gittær han/ þet swa tyt waru at fylghæ ma.

6. Nu foræ þy at þet ær engti at sættiæ rættin utæn at han haldis æptir/ þa wilium wir þæssæ waræ skippæn swa wiþer Lagh fæstæ/ at hwar sum takar nokot uþæn þæss wiliæ sum a/ þa wilium wir/ at then takæs linlikæ/ utan bardaghæ oc fores os/ swa þyt hwaru/ at han hawi dagh um sær ukur at bötæ XL Marker fore ranit þæt han giarþi. Oc þa æn han böter eigh XL Marker i þem sær wikum/ þa wilium wij at han fores oss. þæssæ XL Marker skulu skiptes i þre löþe; Taker en lot Kononger/ annæn Hæradi/ ok þridiæ þæn sum ranit war wid gört.

7. Warder þæt swa at þæn sum rænt hawir flyr undan/ oc skiærs up budkafli/ buþæs hærædinu at takæ þen Man: Hwar sum eygh kommer til/ böte III Marker. Wærder þæt oc swa at nokor skiær up Budhkaflæ uskiælikæ/ oc faræ Mæn æptir hans ordom/ wiliæ takæ man saklösæn/ böte III Marker þæn upskar/ æn þyt waru at þer fangæ eigh Mannin: þa æn han wærder fangin/ oc far han siþæn fiærdungz Næmd for sik/ at han ær saklös/ þa böte þæn ær budhkaflæ upskar/ æller þæn fyrst förþæ/ XII Marker; Taki IIII Kononger/ IIII Hærædi/ oc IIII. þen uskiælikæ word takin. Æn þem alle ær fulghdu af hæræ dinu til at takæ ban/ þa gifwm wir saklösæ.

8. Flyr þæn bort undæn sum slik saak wærder giuin/ þa skal hanum en rumæn dagh giwæ til answaræ at komæ: Af þem daghi skal han hawæ Manædæ fræst at böta swa mykit sum fyr ær agt/ æn han fæls/ æller wæri siþæn utlæghær. Wærder oc swa at nokor þæn ær sadær at slikri gerning/ hörer nokrum hærræ til i Landinu/ och halder then herræn hanum/ siþæn han far wart Bref/ at han skal sik medh sinum Ened/ æn þa æn nokor annær Man halder hanum/ æn þyt hwaru at han eygh wart Bref far/ þa böte þyt warn XL Marker.

9. Thet warder oc swa offt/ at þæn sum giærdinæ giör/ at han kallar sik adru nampni æn han hetir/ och släpper swa undæn/ oc annan man warder takin for han þæn eygh til gördæ: þæn sum swa wærder takin/ han skal wæriæ sik med tolf Mannum/ þem han war þa medh/ ær giærningin sigs görd wæræ.

10. Far Mader eigh födo/ hwartii med bön æller med pænningum/ ærw þær til witni/ þa lofwm wir hanum at taka swa myckit sum han ma sær fyrstum hielpæ med/ oc giældi swa myckit foræ sum almænnilik köp ær a.

11. Med þy at þæt ær oc wæl wrædhugæt/ at þer hawi meræ Frælsi sum wærdughir æru/ swa oc þær sum meræ ærwdæ for oss/ þa takom wir undæn þæssi giæstning; Fyrst alle waræ Gardæ/ swa Biscupæ oc Riddaræ oc Swænæ til Wapn swa at þær skulu ingæ skuld bæræ þær til antiggiæ giwæ æller sælliæ/ utan þær siälwir wiliæ.

12. Ellighær willium wir oc þy mal ær war Fadir skipadi Rikinu til frælsis/ oc til nadæ ater nyæ/ oc fæstum þem med wart wald oc warum ede/ oc aldræ þerræ mannæ fræmstu i Rikinu æru. Et ær þet/ at hwar sum hugger æller dræper nokon i sitt sialfs hus/ eller annars Mans hus/ þa skal alt thet han a/ skiptes i try löttæ; taker en Konongen/ annan Hæræd/ þridiæ saksökier; Oc þæn sum giærdinæ giörde/ oc se utlaghdær e til þæn bider fore hanum/ ær han hawir brutit widær/ oc böte oss sidæn XL marker. Slika samu hæmd skulu allir þer hawæ sum qwindi walföræ/ æller dræpper/ sargher i Kyrkiu/ Kyrkiugardum æller a þingum/ æller gangæ a grudh oc göræ sæth/ æller taker man fore annars mans Giærd/ eller hugger Lim af Manni. Oc at þæssi war skipæn matti enæ lund halles iwir alt Riket/ þa wilium wir/ at hwar sum far at giæræ af þæssum nokot nu æru uptald/ at han wæris annat twæggiæ aldri Hærædz Næmd/ æller fællis: Oc hwar sum far at göræ nokot af þæssum nu æru uptald/ þa skal han aldrig frid fa/ fyr æn han þæn sami bidær fori hanum sum husir atti/ ær gærningin ær giord i.

13. Ellighær mæder þy at þæt ær wæl wärdugt/ at þer sum oss fylgiæ framarmer haþi med radhum och hialp/ at þer hafwi mere æru; þa giwm wir allæ waræ mæn oc wars kiyæræ Brodþers Bændigs oc alle þerræ bryttiæ oc landbo/ oc allæ þa i þerræ Goþz æru/ lidughæ af allum Konongslicum Ræt/ swa oc allæ Ærkibiscupsins Swenæ/ oc allæ Biscupænnæ Swenæ. Wir wilium oc at allir þer mæn/ ær med Örs þiænæ/ at þer hawi þæt samæ frælsi/ hwem sum þer þiænæ hælst.

14. Wir hawm oc swa skippæt/ at ingin þæn ær læn hawir læggi nokor alagh a Böndær/ æller þunggæ/ swa wist han wil eygh sin læn mistæ/ utan þæt se þerre god wili. Wir firibiudom oc þæt Böndir giæri eygh gingiærd Lænsmannum utæn þer sialwir wili/ eygh heller þa tinges æn utæn tingh.

15. Wir wilium oc at ingin Man taki sär skyuth af Bondom utæn han hafwi wart Bref þer til; hwar ællighæs takær Skiuth af Bondom/ oc far han nokræ acommæ af eghændænum/ þa se hun Ugild; Oc wærdær han fangin/ lösæ sik swa sum eghændæns dombær ær til/ oc þæs ær æmni ær fangin ær. Læggium þy hær hardæ räfst wider/ at flæstir þer swa takæ/ æru swa hærdis löser/ at þer wandæ eygh hwat Bonden faar sitt atær æller eygh/ æn þer gittæ syst med sinær þarwir oc Syslur.

16. Wid þesæ wakæ skippæn/ waru widær mangir ærlikir Män/ oc gawu þer ja til/ oc sworu at þer skuldu hanæ haldæ oc stærkiæ/ med alt þet þer gittu. þer waru widær Biscup Jacuppær Ærkibiskuppær af Upsalum/ Biscup Anunder af Strængiænæs/ Biscup Kyætil af Finlandi/ Biscup Assur af Wäxsiö. þær waru oc wid Riddærær; Fyrst war Brodþæer Bændicþær/ hærræ Wiwær Karlson/ hærræ Bændict Laghman/ Magnus Jonson/ Swantæ Pulkær/ Ulwar Hulingerson/ Anunder Karlson/ Knutær Mattiason/ Röriker Algusson/ Carl Haralson/ Torsten Hunwizson/ Bændict Jonson/ Rangwaldær Ræwær/ Ranwalder Ingæson/ Brynjulwær Bottilærson. þær war oc wider hærræ Pæter war Kanceler/ hærræ Bændict Ærkidiækn af Upsalum/ Prowæst Andres/ oc Prowest Jon. Nu þær til at þæsi mal ær wir hawm nu uptald/ mattu hawæ fullæ fæstu/ þa lætom wir wart Insighlli fore þættæ Bref sættiæ. Oc war þættæ scippæt oc scriwæt i Alnu/ æptir wars hærræ Fözlo dagh/ þusæn Arum oc tuhundræd oc attatighi oc fæm Arum.

Mer i samma ämne:

Bjärköa Rätten. Vår äldsta stadslag.

Gotlandslagen

Kung Magnus Ladulås Stadga 1280

Kung Magnus Ladulås Stadga 1285

Kung Magnus Erikssons Gårdsrätt 1319

Kung Magnus Erikssons stadga gjord i Skara

Kung Magnus Erikssons stadga gjord i Skänninge

Konung Magnus Stadga, Uppsala MCCCXLIV

Konung Magnus Stadga, Telgie MCCCXLV

Drottning Margaretas Gårdsrätt

 

 

 

1 svar »

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut /  Ändra )

Google+-foto

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut /  Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut /  Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut /  Ändra )

Ansluter till %s